“Kære forsikring.
Da det var meget koldt i morges og jeg lige hurtigt skulle ind til bageren, var jeg så uheldig at….”
Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg i min tid i politiet, har oplevet at en brugsstjålet bil blev eftersat af en eller flere patruljer.
Tre gange, mens jeg var operatør i politiets vagtcentral, oplevede jeg at få et opkald fra en (nu tidligere) bilejer, der kortvarigt havde forladt sin bil med nøglen i tændingen og motoren i gang.
Nu var bilen stjålet. Væk!
Det er ærligt at miste sin bil på den måde, for det er ikke sikkert at kaskoforsikringen dækker og man kan også regne med en bøde for at efterlade bilen med nøglerne i. Man mister man oven i købet alle de ting, der også lå i bilen.
I Danmark bliver der stjålet omkring 6.000 biler om året. Altså en 16-17 stykker om dagen. Et tal der heldigvis er dalende, da teknikken i moderne biler har gjort, det efterhånden er ret besværligt at sjæle en bil uden den nøgle, der hører til.
Derfor er det “lettest” for en biltyv, at nappe en bil, hvor nøglen allerede sidder i.
Hvad det samfundsmæssigt løber op i med alle de stjålne biler, kan jeg ikke liiiiige gennemskue. Men jeg ved, det for den enkelte familie, kan være fatalt, når føreren i en stjålet bil mister herredømmet og kører galt.
For der er altid en risiko for, der opstår en farlig situation, hvor sagesløse kommer helt ulykkeligt galt afsted, når biler bliver stjålet.
Hvis bare der var en måde, det kunne undgås på….
Nu har jeg det:
Sluk motoren og ta’ nøglen med dig, når du forlader din bil!